UNESCO lancerede programmet Man and the Biosphere (MAB-programmet) i 1971 for at introducere et nyt begreb: biosfærereservatet. Det er områder, hvor økosystemer og menneskelig aktivitet kan eksistere i balance. Modellen styrer i dag den globale indsats for at afveje landbrug, kultur, biodiversitet og bæredygtig udvikling.
Landbrug og vinbranchen belaster ofte økosystemer. MAB giver en ramme, der understøtter landbrugsproduktion (vinmarker, olivenlunde, rismarker) og samtidig beskytter jord, landskab og kulturværdier. Modellen er særlig relevant i vinområder, hvor arv og miljøhensyn skal gå hånd i hånd.
Hvad MAB er, og hvordan det understøtter bæredygtigt landbrug
MAB-programmet forbinder natur- og samfundsvidenskab med bæredygtig økonomisk udvikling. I modsætning til nationalparker tillader biosfærereservater menneskelig aktivitet. Landmænd, lokalsamfund og virksomheder kan operere inden for disse områder, så længe de følger bæredygtige praksisser.
Hvert reservat arbejder ud fra tre hovedmål:
- At bevare biodiversitet og økosystemer
- At fremme bæredygtig økonomisk og social aktivitet
- At understøtte forskning, uddannelse og videndeling
Der findes over 700 biosfærereservater på verdensplan, i 134 lande, og 53 af dem ligger i Spanien. Det gør Spanien til det land med flest biosfærereservater, hvilket styrker dets rolle som frontløber i den agroøkologiske omstilling.
MAB-modellen certificerer ikke blot geografi. Den tilskynder en arbejdsform, der kobler landskabsforvaltning, kulturarv og langsigtet robusthed, værdier der er afgørende for vinsektoren.
Terra Alta: hvor vinarv og bæredygtighed går side om side
Terra Alta i det sydlige Catalonien er en del af Terres de l’Ebre-regionen, som UNESCO udpegede som biosfærereservat i 2013.
Landskabet rummer vådområder, rismarker og mediterrane bjerge. Det bevarer også et traditionelt agroskovbrugs-mosaiklandskab. Her ligger vinmarker og andre afgrøder side om side med beskyttede naturområder, herunder Natura 2000-områder og regionale parker.
Takket være MAB-certificeringen får lokale produkter som ris, olivenolie og vindruer en merværdi. De afspejler et engagement i bæredygtighed, arv og biodiversitet. Det er særlig relevant i en region som Terra Alta, hvor vindyrkning præger både økonomi og landskab.
Ud over bevaring fremmer MAB-anerkendelsen innovation i landbrugspraksis: jordopbygning, biodiversitetskorridorer, effektiv vandanvendelse og landskabelig indpasning.
Celler La Botera: bæredygtig vin forankret i et levende landskab
Celler La Botera ligger i Batea, i hjertet af Terra Altas vinhistorie. Vinhuset opererer i et af de få områder i Europa, hvor et traditionelt vinlandskab overlapper med et UNESCO-udpeget biosfærereservat. Krydsfeltet mellem kulturarv og miljøforvaltning giver Celler La Botera en position, der både er solidt rodfæstet og fremsynet.
At arbejde inden for et biosfærereservats rammer handler om mere end at følge bæredygtige retningslinjer. Det indebærer at dyrke med respekt for lokale begrænsninger og økologisk indbyrdes afhængighed. Vandmangel, jordstruktur og biodiversitetskorridorer er ikke teoretiske størrelser, men forhold der former markarbejdet. For Celler La Botera betyder det en lavinterventionsfilosofi forankret i traditionel viden og stedstilpassede praksisser.
Vinhuset fokuserer på lokale druesorter, der er velegnede til regionens magre jorde og ekstreme klimatiske forhold. Arbejdet i vinmarkerne sker med blik for langsigtet jordfrugtbarhed, minimal erosion og landskabelig integration. Lokale stenterrasser, hegn af naturlig vegetation og metoder til at fastholde regnvand er en del af den daglige vinlogik, ikke markedsføring.
I en tid hvor mange bæredygtighedspåstande er uklare, tilbyder Celler La Botera noget andet: sporbar, verificerbar sammenhæng mellem produkt, sted og produktion. Det er særligt relevant for vinfagfolk, der ikke kun søger kvalitet, men oprindelsesforankret autenticitet med reelt miljøengagement.
Celler La Botera adskiller ikke vinfremstilling fra stedet. Identiteten er uløseligt forbundet med det mediterrane landskab, vinhuset bebor og beskytter. Denne kobling mellem jord, metode og budskab er ved at blive et af de mest værdifulde aktiver i den internationale vinhandel.
Ud over Terra Alta: vin i andre biosfærereservater
Spaniens netværk af biosfærereservater omfatter også andre vigtige vinområder. For eksempel:
- Sierra de las Nieves (Andalusien): hvor bjergvinavl igen vinder frem med klimabevidste praksisser.
- La Rioja Biosphere Reserve: dækker dele af Iregua-, Leza- og Jubera-dalene, hvor mindre producenter investerer i biodiversitet og vinfremstilling med lav intervention.
- Menorca: hvor vinavl sameksisterer med beskyttede kyst- og indlandsøkosystemer.
Selv om ikke alle er kendt for stor volumen, viser disse områder, hvordan MAB-rammen kan forme vinidentitet. De fremmer praksisser som dækafgrøder, tørdyrkning, genintroduktion af lokale druesorter og integreret skadedyrsbekæmpelse, alt sammen vigtigt i et varmere klima.
En bæredygtig positionering i handel og kommunikation
At være en del af et biosfærereservat påvirker ikke kun, hvordan en vin produceres. Det positionerer også vinen i et voksende markedssegment, der værdsætter integritet, transparens og miljømæssig sammenhæng.
Restauranter og sommelierer kuraterer sortimenter, der afspejler mere end stil og oprindelse. De søger vine, der formidler ansvarlighed, og som afspejler omsorg for jorden, kulturel kontinuitet og autenticitet. Vine fra MAB-certificerede områder kan imødekomme disse forventninger på en konkret og troværdig måde.
Også forbrugere ser ud over etiketten. Deres præferencer formes i stigende grad af værdier som bæredygtighed, etisk oprindelse og sporbarhed. Når en vin kommer fra et beskyttet landskab med anerkendt økologisk værdi, fortæller den en historie, der rammer plet.
For importører og distributører handler det ikke om at jagte en trend at reagere på disse skift. Det handler om at imødekomme, hvad de mest engagerede og indflydelsesrige segmenter allerede forventer. At repræsentere vine fra biosfærereservater er en måde at tilbyde sammenhæng mellem produkt, sted og principper.
Vinavlere peger også på vinturismens rolle i at styrke denne forbindelse. Gæster, der oplever landskabet og filosofien bag vinene, bliver ofte deres mest dedikerede ambassadører.
Kultur, landskab og produkt: én sammenhængende fortælling
I regioner som Terra Alta styrker biosfærebetegnelsen enheden mellem kulturel identitet og landbrugspraksis. Tørstensmure, terrasserede skråninger og traditionelle druesorter er ikke kun arv, de er aktive elementer i bæredygtig vinavl.
Vinhuse i disse områder samarbejder ofte med lokale institutioner om landskabsrestaurering, overvågning af biodiversitet og bevaringsarbejde for kulturarven, hvilket forankrer produktet yderligere i dets oprindelse.
Den forbindelse betyder noget. Den giver dybde i vinens fortælling og skaber langsigtet loyalitet hos både professionelle og slutkunder.
En voksende model for vinbranchen
At forene vinproduktion med MAB-principper kræver balance. Det er ikke nok at lave en fremragende vin. Producenter skal også beskytte jorden, anvende traditionel viden og følge bæredygtige metoder.
Tilgangen giver klare fordele. Producenter kan opbygge stærke brandfortællinger og appellere til bevidste forbrugere. Men der er også udfordringer, herunder højere produktionsomkostninger, behov for uddannelse og langsigtet planlægning.
For vinfagfolk (distributører, importører, sommelierer) er vine fra områder som Terra Alta eller fra vinhuse som Celler La Botera et klogt valg. De forener kvalitet og autenticitet med et reelt miljøengagement. Tendensen vokser fortsat i Europa, Amerika og globalt.
Flere regioner kan følge denne vej. MAB-modellen er en inspirationskilde for vinterritorier verden over. Kan de tilpasse lignende principper til lokale realiteter? Og hvordan kan det påvirke den internationale handel?